tirsdag den 16. august 2011

Raw cake debut

Ja så gik den altså ikke længere. Nu blev trangen til noget sødt altså lidt for stor. Med både børnelægen og hudlægens anvisninger om, at jeg hverken må spise mælkeprodukter, citrusfrugter, tomater, jordbær eller (hold nu fast) chokolade!!!, ja så er det ikke blevet til ret meget tilfredsstillelse af den søde tand i lange tider.. hmm. Og nu var det altså nok! Så op med den lille K i bæreselen og manden i hånden og så ellers afsted til Urtehuset. Indkøb af lækre, anderledes og aldeles dyre ingredienser til Raw Cake bogens Oreo-kage. Paranødder, kakaosmør, hjemmelavet mandelmælk, morbær og agavesirup er blot lidt blandt mange andre ingredienser - op i blenderen og så i fryseren med sagerne. Og så her et par timer efter - en lækker lækker kage på bordet. Og SUND :-) Så det er ikke sidste gang vi slår op i kagebogen og møffer en tur i Urtehuset.. En stor tilfredsstillelse for både den søde tand, samvittigheden og for Karlas sarte hud og mave :-)
(Og så skal jeg have mig en alvorssnak med min mand om, hvad der i virkeligheden er sundt. Han forstår ikke, at fx nødder og mørk chokolade er sundt. Han tænker, at sundhed er lig med en dampet buket øko-broccoli rullet i knuste vitaminpiller og dyppet i levertran. Der ER også andre sunde ting skatsi :-))

1 kommentar:

  1. Hæ hæ... din mand, som spiser sukkermadder?? ;-)

    SvarSlet