Jeg har lært, at 'to-do-lister' kan være særdeles stressende. Stressende i en grad der gør, at jeg ikke får lavet noget som helst af det på listen. Listen kan simpelthen blive så omfattende, at jeg tænker, at det kan jeg umuligt nå, fiasko er uundgåelig- og så kan det sku også bare være lige meget det hele!
Og sådan en to-do-liste, der kun bliver længere og længere kan altså godt rumstere rimelig meget på øverste etage. Alle de ting jeg hele tiden burde nå. Og jeg forsøger mig med at udfærdige en ny liste (ofte med næsten præcis samme ting..) blot for at opnå en følelse af "godt så fik jeg lige skrevet det ned, og det er da et skridt på vej i mod at have det gjort..". Men det er det ikke.
Jeg har én gang forsøgt mig med at lave en prioriteret liste. Simpelthen fordi jeg indgå, at jeg under ingen omstændigheder kunne nå at rydde op i alle lejlighedens rum, male alle kasserne og børnemøblerne fra trævare forretningen, ordne tøjskabe, gøre hovedrent, købe ind og lave aftensmad, løbe en tur, starte til yoga, lave litteratursøgning til specialet, finde gode artikler til specialet, køre ud på skolen og printe gode artikler til specialet, skrive mails, lave fotobog fra 2011 OG 2010.. ja så måtte jeg altså prioritere gøremålene. Og det hjalp. Jeg nåede faktisk de ting, jeg havde markeret med en stjerne.
Så mit råd til mig selv er: lav en kort to-do-liste (og gem eventuelt den lange uudtømmelige i et dokument på computeren og pluk lidt ud i ny og næ). Eller lav en prioriteret liste således at det bliver muligt rent faktisk at opnå succes med listen. God ide!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar