fredag den 27. januar 2012

Den evige to-do-liste

Jeg har lært, at 'to-do-lister' kan være særdeles stressende. Stressende i en grad der gør, at jeg ikke får lavet noget som helst af det på listen. Listen kan simpelthen blive så omfattende, at jeg tænker, at det kan jeg umuligt nå, fiasko er uundgåelig- og så kan det sku også bare være lige meget det hele!
Og sådan en to-do-liste, der kun bliver længere og længere kan altså godt rumstere rimelig meget på øverste etage. Alle de ting jeg hele tiden burde nå. Og jeg forsøger mig med at udfærdige en ny liste (ofte med næsten præcis samme ting..) blot for at opnå en følelse af "godt så fik jeg lige skrevet det ned, og det er da et skridt på vej i mod at have det gjort..". Men det er det ikke.
Jeg har én gang forsøgt mig med at lave en prioriteret liste. Simpelthen fordi jeg indgå, at jeg under ingen omstændigheder kunne nå at rydde op i alle lejlighedens rum, male alle kasserne og børnemøblerne fra trævare forretningen, ordne tøjskabe, gøre hovedrent, købe ind og lave aftensmad, løbe en tur, starte til yoga, lave litteratursøgning til specialet, finde gode artikler til specialet, køre ud på skolen og printe gode artikler til specialet, skrive mails, lave fotobog fra 2011 OG 2010.. ja så måtte jeg altså prioritere gøremålene. Og det hjalp. Jeg nåede faktisk de ting, jeg havde markeret med en stjerne.
Så mit råd til mig selv er: lav en kort to-do-liste (og gem eventuelt den lange uudtømmelige i et dokument på computeren og pluk lidt ud i ny og næ). Eller lav en prioriteret liste således at det bliver muligt rent faktisk at opnå succes med listen. God ide!

tirsdag den 24. januar 2012

Om vuggestuestart og fremtidsdrømme

Åh  hvor er det længe siden. Tiden går. Der sker så mange ting - mange forandringer.
Vi er ved at gøre Karla ind i vuggestuen. Hun er blevet så stor. Hun er SÅ klar til en hverdag med mere spræl og mange andre børn. Men hun har også stadig brug for nærhed, omsorg og tryghed. Så vi forsøger at skabe det perfekte rum for hende i vuggestuen. Heldigvis er det nogen rigtig søde og kompetente voksne på hendes stue (og på de samarbejdende stuer), så jeg synes jeg føler mig tryg ved, at hun skal være hos dem - om end en smule misundelig på dem :-). Vi har valgt at give os rigtig god tid til indkøringen for at sikre, at hun føler sig helt tryg ved stedet og de nye mennesker. Hun er jo ikke vant til at blive passet så meget af fremmede (kun hendes moster og farmor har været alene med hende i mere end en time :-)). Jeg tror på, at det giver det bedste resultat!
Med Karlas nye status som vuggestuebarn, skal jeg også til at redefinere min egen hverdag. Jeg skal på en eller anden måde finde motivationen frem til at skrive mit speciale. Jeg har været væk fra studiet længe. Meget længe, synes jeg. Men jeg tror og håber på, at det hele kommer rullende, så snart jeg finder tid til lige at sætte mig ned og tænke store tanker.
Men der er så mange andre ting, jeg har fået øjnene op for. At blive mor har givet mig så mange ting - og min lyst til at give alt igen, er umådelig stor - både som mor, men også som kone. Jeg kan mærke, at det er her - hos min familie - at min motivation, min drivkraft, min energi, mine ressourcer og min kærlighed findes. Heldigvis tror jeg, at mit studie og mine kompetencer som kommende psykolog er noget jeg vil komme til at bruge meget i min rolle som mor. Det er jo en del af, hvem jeg er, så selvom jeg måske ikke kommer til at praktisere psykologien på arbejdesmarkedet, vil det altid være en del af min personlighed. Jeg drømmer jo om et beskedent deltidsjob - måske bare et frivilligt job - eller slet ikke noget job, så jeg kan bruge al min tid på min familie.
Og så er jeg virkelig inspireret af flere af de damer, jeg har stiftet bekendskab med under min barsel - kvinder som alle arbejder med at optimere sundhed, både fysisk og mentalt. Kvinder som disse

Rebecca Persson
Maja Kierkegaard
Fie Hørby

Lige lidt tanker og en kort opdatering fra mig :-)